Barnets Lov

NETVÆRKET og barnets lov

Barnets Lov er en ny hovedlov, der samler reglerne for støtte til børn og unge med særlige behov. Loven trådte i kraft den 1. januar 2024 som en del af reformen Børnene Først. Reformen sætter fokus på at målrette og tilbyde hjælp til familier med udsatte og funktionsnedsatte børn tidligere og mere effektivt – og med den rette indsats fra starten.

Målet er at gribe ind tidligt, så børns mistrivsel håndteres, inden problemerne vokser sig større. Hjælp og støtte efter Barnets Lov tager altid udgangspunkt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og behov for at sikre deres trivsel og udvikling.

Hvem er målgruppen?

Barnets Lov henvender sig til børn og unge, der har brug for ekstra støtte. Det gælder uanset, om behovet skyldes sociale problemer, en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre udfordringer. Forældre kan også få støtte, da hjælpen skal styrke og understøtte forældreansvaret.


Som leverandør af specialpædagogiske indsatser til børn og unge med kognitive og psykiske funktionsnedsættelser arbejder vi ud fra Barnets Lov i samarbejde med kommuner landet over.

Med Barnets Lov ændres sproget

Barnets Lov har medført en række ændringer – ikke kun i lovgivningens paragraffer, men også i sproget omkring støtte til børn, unge og familier. Sproget er nu mere tidssvarende, og begrebet børneinddragelse er blevet fremhævet og integreret tydeligere i lovgivningen.

Nedenfor finder du et overblik over de vigtigste sproglige ændringer, der understøtter lovens nye fokusområder og måden NETVÆRKET arbejder med det på:

Tydelighed omkring børneinddragelse


Barnets perspektiv og inddragelse er nu et centralt element i alle processer og beslutninger.

Tidssvarende termer


Ord og formuleringer er blevet opdateret for bedre at afspejle moderne praksis og et respektfuldt syn på barnet og familien.

Øget fokus på familiens ressourcer


Sproget lægger vægt på at anerkende familiens styrker, samtidig med at støttebehov adresseres.

Barnets Lov skaber en ramme for at møde børn, unge og familier med et sprog og en tilgang, der er mere inkluderende og rettet mod deres behov.

Før

NU

NETVÆRKET 22 års erfaring indenfor socialområdet