NETVÆRKET
Et tilbud til børn, unge og voksne, der har behov for støtte
Daglig leder/medejer
Socialfaglig leder
Medarbejdere
Års erfaring
Samarbejdspartnere

NETVÆRKET 22 års erfaring indenfor socialområdet
NETVÆRKET er et privat tilbud, der har eksisteret siden 2003. Vores arbejdsbeskrivelse er bred, og vi løser mange forskelligartede socialpædagogiske opgaver i samarbejde med kommuner i hele landet. Opgaverne er blandt andet efterværn, kontaktpædagogstøtte og bostøtte, støtte til familier med hjemmeboende børn, mentorstøtte, samtaleforløb og diverse akutte opgaver mm. Fysisk er vores lokaler, herunder socialpædagogisk værested, placeret centralt i Aalborg.

Supervision og Fagligudvikling
På NETVÆRKET er faglig udvikling en kontinuerlig proces, der sikrer, at personalet altid er opdateret med de nyeste tendenser og metoder inden for vores felt. Dette opnås løbende gennem deltagelse i kurser og efteruddannelse af NETVÆRKETS personale.
Supervision spiller også en afgørende rolle i at hjælpe personalet med at navigere gennem deres daglige udfordringer og bidrager til en dybere forståelse af deres arbejdsprocesser. Gennem regelmæssige supervisionssessioner får personalet mulighed for at reflektere over deres erfaringer, modtage konstruktiv feedback og udvikle nye strategier til at håndtere komplekse situationer.

Vi støtter indsatsen
Vi sætter en ære i at være tilgængelige og fleksible, og derfor kan vi kontaktes døgnet rundt, året rundt – også på helligdage. Alle vores medarbejdere er uddannede pædagoger eller socialrådgivere, og vi vægter faglig udvikling samt supervision højt i alle opgaver.
NETVÆRKET 22 års erfaring indenfor socialområdet
§167
Lov om en aktiv beskæftigelse indsats
Med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan der gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder.
§90
Hjælp og støtte efter lov om social service
§47
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
Børne- og ungeudvalget kan uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, når der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af følgende
§46
Anbringelse uden for hjemmet med samtykke
Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte
§43
Anbringelsessteder for børn og unge
Børn og unge kan anbringes på følgende anbringelsessteder: Almene plejefamilier; Forstærkede plejefamilier; Specialiserede plejefamilier; Netværksplejefamilier; Egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem; Børne- og ungehjem; Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling.
§113
Ungestøtte til unge fra 18 til 22 år
Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra den unge tilbyde indsatser til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, herunder på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
§20
Børnefaglig undersøgelse
Kommunalbestyrelsen skal beslutte en børnefaglig undersøgelse, når:
– Sagen er alvorlig eller kompleks, f.eks. ved overvejelser om anbringelse
– Et barn eller en ung har været udsat for eller mistænkes for overgreb.
– Et barn opholder sig med en forælder i en boform pga. vold i hjemmet, og forælderen vender tilbage til det voldelige miljø.
§32
Støttende indsatser til børn, unge og familier
Når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en eller flere af følgende støttende indsatser
§75
Støtteperson
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet
§30
Tidligt forebyggende indsatser
Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en eller flere af følgende tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge eller familien
§12
Akutanbringelse
Akut anbringelse er en afgørende foranstaltning inden for socialt arbejde, der træffes i presserende situationer, hvor et barn er i alvorlig fare.
§85
Omsorg eller støtte
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
§83
Tilbud om hjælp
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: personlig hjælp og pleje; hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.
§82
Tættere på borgerne
Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.